Trivselspolitik
På Amager Privatskole vil vi trivsel. Vi betragter nemlig læring og trivsel som hinandens forudsætninger.
Vores målsætning er:
- At børn, forældre, medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i at fremme trivslen.
- At den forebyggende indsats mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang.
- At få skabt en sammenhæng i det enkelte barns hele dag, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed.
- At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen og i fritiden – både psykisk og virtuelt; ved hjælp af redskaber til forebyggelse samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning.
- At det enkelte barn og den enkelte medarbejder trives.
- At medarbejderne har et udbredt kendskab til konflikthåndtering og håndtering af mobning.
- At vi på Amager Privatskole er kendt for vores arbejde mod mobning og for trivsel.
Antimobbestrategi
Amager Privatskole skal være kendetegnet ved, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Skolen skal udgøre et trygt og kreativt miljø for børnene med fokus på faglighed, selvstændighed, omsorg og venskaber.
Vi ønsker et miljø, hvor alle handler konstruktivt og velovervejet, når de bliver vidne til mobning. Denne strategi mod mobning skal hjælpe alle skolens elever, forældre og pædagogiske personale med at træffe de rigtige valg.
Klik på de enkelte menupunkter herunder for at læse mere:
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen kan være, at børn kan blive udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik og handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Et barn er mobbet eller plaget, når barnet gentagne gange og over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.
Sådan håndterer vi mobning
Får man kendskab til mobning eller dårlig trivsel, kontakter man klasselæreren/klasselærerne.
Klasselærerene udarbejder en handlingsplan for klassen eller gruppen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem i forløbet.
Ressourceteamet og/eller ledelsen kan eventuelt inddrages.
Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelser taget alvorligt og blive lyttet til. Vi er opmærksomme på børns forskellige måder at ytre sig på. Skolen udarbejder en konkret handleplan.
Ved voldsomme enkeltstående konflikter griber skolen øjeblikkeligt ind.
I mobbesituationer udarbejder klassens lærere og skolens ressourcepersoner en handleplan, der passer til situationen. De berørte forældre orienteres og inddrages.
Øvrige lærere i klassen inddrages ligeledes, teamet holdes orienteret og skolens ledelse inddrages og orienteres løbende.
Som forælder har du et medansvar for at sikre trivslen i klassen ved at støtte skolens arbejde. Derfor er det bl.a. vigtigt at deltage i og bakke op om de klassearrangementer, der afholdes.
Børn afspejler ofte deres forældre, så sørg for at tale pænt om andre elever samt voksne omkring barnet.
Når børn har konflikter
Hvis dit barn oplever konflikter, er det vigtigt, at du både anerkender barnets oplevelser og samtidig hjælper dit barn til at se situationen fra flere vinkler. Dette kan f.eks. være ved at spørge dit barn om, hvordan andre elever måske har oplevet konflikten.
Snak med dit barn om, hvad han/hun kan gøre, hvis der foregår mobning, eller hvis nogen bliver dårligt behandlet. Du kan f.eks. lære dit barn at sige fra, når han/hun oplever noget negativt, og du kan lære barnet at hente en voksen i situationer, hvor der er brug for det.
Sådan forebygger vi mobning
På Amager Privatskole arbejder vi med forskellige redskaber for at forebygge mobning. Vi er ambassadørskole for Red Barnet og holder derigennem en årlig trivselsdag. Herudover har vi løbende forskellige konfliktforebyggende initiativer, f.eks. forløb rettet mod digital dannelse.
Alle klasser udarbejder værdier og normer for god klassekultur, der gennemgås og evalueres løbende. Her gennemgår vi også definitionen på mobning.
Klasselærerne afholder intern evaluering og elevsamtaler med børnene, og vi taler med klassen om, hvordan man modtager en ny klassekammerat, hvis nye elever kommer ind i klassen.
Klasselærerne har fokus på at skabe og vedligeholde en stærk fællesskabsorienteret klasse- og klassekammeratkultur. Vi arbejder løbende med værdibegreber som f.eks. respekt, ordentlig tone, god kammerat etc.
Vi har desuden venskabsklasser på tværs af årgangene.
Vi prioriterer skolens udearealer højt, så der er gode muligheder for konstruktiv leg.
Vi arbejder løbende med at undgå konflikter på f.eks. boldbaner, ligesom vi har venskabsklasser og fokus på relationer på tværs af klasserne.
Vi har et tæt samarbejde mellem skole og SFO og afholder fælles møder. Skolen har ansat skolepædagoger fra SFO’en.
Der skal være gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning. Digitale medier kan være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.
Vi afholder møder for kommende børnehaveklassers forældre. Vi opfordrer forældrene til at være bevidste om, hvordan de taler til deres børn og om andre børn.
Vi opfordrer forældrene til at iværksætte forældreinitiativer for at styrke fællesskabet i klassen. Vi inddrager forældrene ved både forebyggelse og intervention. Vi informerer forældre om digitale medier.
Vi arrangerer fælles oplevelser for klassen og afholder indskolings-, mellemtrins- og udskolingsfest hvert år.
Vi har fordybelsesuger, der kan foregå på tværs af årgange.
Skolen arrangerer hvert år trivselsdag for alle elever i forbindelse med “Skolernes Trivsesldag”.
Den enkelte lærer informerer sine kolleger i teamet om problemer blandt børnene på de faste PR-møder. Alle ansatte på skolen er bevidste om vigtigheden at være gode rollemodeller i forhold til samtaleform og sprogbrug.
Forankring
- Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.
- Pædagogisk Råd kommenterer og reviderer antimobbestrategien.
- Ressourceteamet holder antimobbestrategien i live og understøtter kollegaerne i arbejdet med denne.
- Antimobbestrategien introduceres for nye forældre ved mødet for 0. klasserne
- Antimobbestrategien skal kunne ses i trivselsarbejdet i klasserne og i det tværgående samarbejde mellem klasser og alderstrin.
Handleplan ved ulykker og sorgbearbejdning
Nedenstående plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når ”det, der ikke må ske, sker”.
Sorgplanen beskriver proceduren for, hvordan man skal forholde sig ved ulykker, sygdom og dødsfald.
- Alvorlige ulykkestilfælde på skoleudflugt.
- Hvis en elev dør.
- Hvis en ansat dør.
- Hvis en elev mister en af sine nærmeste.
- Ved alvorlig eller livstruende sygdom hos en elev eller nærmeste familie.
- Ved længerevarende eller alvorlig sygdom hos personale.
- Andre oplysninger og telefonliste.
Klik på de enkelte menupunkter herunder for at læse mere:
Da det er vanskeligt at forudse alle aspekter i et givent hændelsesforløb, må den enkelte derudover vurdere den opståede situation og handle efter omstændighederne.
Forebyggende forholdsregler:
– Det bør tilstræbes, at der er to lærere med på skoleudflugter.
– Der skal medbringes mobiltelefon på udflugter og lejrskoler, hvortil skolens kontor har telefonnummer.
– Skriftlig information om udflugter og lejrskoleprogram og ændringer af disse skal skrives på opslagstavlen på ForældreIntra for den pågældende klasse og i skolens kalender på Intra
– Skolens kontor har opdaterede telefonnumre på alle hjemmenes telefonnumre. Derudover eventuelt et ekstra nødnummer/mobilnummer
Forholdsregler på ulykkesstedet:
– Førstehjælp ydes.
– Professionel hjælp tilkaldes.
– Skolens ledelse orienteres om ulykken.
– Den ene lærer følger den forulykkede elev og bliver hos eleven, indtil forældrene kommer. Læreren holder sig løbende i kontakt med skolens ledelse. Hvis man kun er en lærer afsted, skal læreren blive ved klassen og give besked videre til skolens ledelse og til eventuel lægehjælp.
– Skolens ledelse/stedfortræder kontakter forældrene til den forulykkede elev.
– Ved alvorlige ulykker eller dødsfald kontakter skolens kontor samtlige forældre i klassen.
Foranstaltninger på skolen (efter onstændigheder)
– En ressourceperson (skolens ledelse eller psykologen) modtager elever og lærere på skolen i eget klasselokale.
– Alt efter behov – trøst og snak i klassen.
– Ressourcepersonen og læreren er i klassen, indtil alle elever er hentet af deres forældre, eller når eleverne selv er i stand til at gå hjem.
– Ressourcepersonen taler med begge lærere bagefter.
– Det er kun skoleledelsen, der udtaler sig til pressen.
– Skolebestyrelsen informeres om ulykken.
Markering i klassen – på skolen ved alvorlige ulykker:
– Klasselæreren har klassen i det første modul dagen efter. Alt efter ulykkens karakter kan lærerteamet ønske en hel ”speciel dag” for klassen.
– Skolens ledelse giver information om ulykken til samtlige lærere i det første frikvarter.
– Lærerne informerer derefter egne klasser om ulykken.
Opfølgning (hurtigt efter hændelsen)
– Møde mellem de implicerede lærere og skolens ledelse.
– Møde mellem de implicerede lærere og forældre til det forulykkede barn. Hvis det er muligt, skal eleven også gerne deltage.
– Efterbehandling af ulykken i klassen. Alt efter behov kan der eventuelt trækkes på skolepsykologen.
– Ved dødsfald er opfølgningen og markering på skolen og i klassen anderledes (se punkt 2).
– Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter klasselæreren.
– Klasselæreren kontakter ledelsen.
– Ledelsen kontakter øvrige involverede parter.
– Skolebestyrelsen informeres.
– Flag på halv stang.
Klasseteamets ansvar
Første kontakt til elevens hjem
– Få konkrete fakta, om hvad der er sket.
– Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne?
– Hvad kan klasselæreren/teamet/skolen hjælpe med?
– Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag.
– Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet.
Anden kontakt til elevens hjem
Et hjemmebesøg er med det formål at:
– Fortælle om forløbet i klassen.
– Aflevere en buket blomster og eventuelt et lille brev fra skolen og lærerne.
– Indhente oplysninger om begravelsen.
– Få afklaret, om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst klasselæreren og en repræsentant for ledelsen.
Klassen
– Teamet/klasselæreren er i lokalet, når de første elever ankommer. – Elevens plads kan være markeret på en speciel måde eventuelt lys, blomster eller lignende.
– Klassen taler meget grundigt om, hvad der er sket.
– Teamet snakker med eleverne om den afdøde elev. Eleverne skal have lov til at fortælle alt – både positive og negative oplevelser. Det er en god idé at lade eleverne lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier.
– Hvis det føles naturligt, kan der bruges materialer fra materialekassen, der forefindes på skolens kontor. Derudover kan PSC kontaktes for yderligere materialer.
– Det skal være muligt at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre.
– Dagen afsluttes med en opfordring til eleverne om eventuelt at gå på fritidshjem/klub, indtil forældrene kommer hjem. De store kan opfordres til at sidde samlet et sted på skolen eventuelt sammen med en lærer, de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene.
– Klasselæreren kontakter præsten, der kommer i klassen for at fortælle om begravelsen. Besøget kan foregå den første dag eller en anden dag inden begravelsen.
Kontakt til professionelle
Præst og PPR
Kontakt til klassens forældre/klasseråd
– De øvrige forældre informeres grundigt om dødsfaldet og begravelsen. Informationen kan afhængigt af klassetrin eventuelt gives skriftligt eller på et møde.
– Klasserådet/forældrene drøfter eventuelle forslag til yderligere tiltag som for eksempel et foredrag for forældrene og eventuelt eleverne om børns sorgreaktioner.
Ledelsens ansvar
– Informerer skolens medarbejdere om dødsfaldet.
– Eventuelt meddelelse til fritidshjem/klub.
– Meddelelsen til lærerne gives af ledelsen, så vidt muligt inden skoledagen begynder – ellers i første frikvarter.
– Lærerne går herefter i klasserne og informerer eleverne om, at der er sket et dødsfald og orienterer om hvad der eventuelt videre skal foregå.
– Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner på grund af tætte relationer til børn/søskende i andre klasser.
Eventuel afholdelse af mindestund for hele skolen.
– Ledelsen giver eleverne besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret som muligt.
– Der synges eventuelt en sang.
Ved bisættelsen
– Deltagelse efter drøftelse med forældreråd/forældrene/skolen. Ledelsen deltager og sender blomster. Flagning på halv stang.
Hvis dødsfaldet sker i en ferie
– Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen og lærerteamet
Lærerteamet sørger for
– Kontakt til hjemmet.
– Eventuelle blomster til og deltagelse i begravelsen.
En eventuel mindestund arrangeres den første dag efter ferien
Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes funktion.
Ledelsen sørger for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere, for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
Flagning
– Skolen flager på halv stang på selve dødsdagen.
– Der flages på halv stang på begravelsesdagen.
Afdødes familie
Ledelsen tager kontakt til afdødes familie.
– Sørg for at hjemmet får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet
– Giv de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
– Samme dag sendes en hilsen fra skolen.
Information til de ansatte
– Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde eventuelt før skolestart eller første frikvarter
– Ledelsen skaber rammen om samværet
– Skolens ansatte har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde
– Ledelsen informerer, hvordan skolen vil forholde sig med hensyn til denne dag, herunder hvilke informationer der skal gives til eleverne
– Ansatte, som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig skoledag, fritages så vidt mulig fra dette
– Send ikke elever hjem, men find alternative løsninger. Slå eventuelt flere klasser sammen
Ledelsen informerer skolebestyrelsen.
Kommunikation
Det er vigtigt, at den interne kommunikation er optimal. Går barnet i fritidshjem/klub kontaktes ledelsen. Den person, der først får meddelelsen, må drage omsorg for at nedennævnte personer får besked.
– Klasselærer/klasseteam
– Ledelse
– Fritidshjem/klub
Hjemmet
Klasselærer/klasseteam kontakter elevens hjem på et passende tidspunkt. Eventuelt aflægges hjemmet et besøg.
– Hjemmet får anledning til at sige, om der er noget, de selv ønsker, der skal siges eller gøres på elevens første skoledag.
Der sendes en buket til hjemmet, som gerne ledsages af en personlig hilsen.
Når eleven er tilstede
– Første skoledag efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen har elevens klasse forberedt dagens forløb
– Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion
– Klasseteamet aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.
Skolens øvrige klasser informeres kort om dødsfaldet
Afhængig af situationen:
– Denne information gives af lærerteamet
– Det er vigtigt, at alle får samme information
Klassens klasseråd
– Klasselæreren/teamet kontakter klasserådet.
– Klasserådet får information om, hvad der er sket og taler om, hvad klassen kan/vil gøre
Klasserådet bør sørge for, at der til afdødes hjem kommer en hilsen fra klassekammerater og forældre. Dette kan være blomster, et brev eller et besøg
– Vis respekt for de ønsker, som de efterladte har givet udtryk for i samtalen med klasseteamet
– Husk, at en hilsen kan tages frem igen og igen. Den kræver ikke mere af en afsender end en blomst eller et kondolencekort.
Begravelsesdagen
– Klassens lærere deltager i begravelsen
– Skolen sender blomster
– Eventuelt besøg på kirkegården vurderes af klasseteamet
Hvis en elev mister andre, som står dem nær
Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som står dem nær, forsvinder/dør.
Det kan for eksempel være:
– Bedsteforældre, venner og så videre
– Vær opmærksom på skilsmissebørn
– Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete
Enesamtaler
Klasselæreren har løbende samtaler med eleven.
– Vær en god lytter
– Det er vigtigt, at eleven har en på skolen at tale med om sin sorg
Hjemmet
Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
– Den, der først får kendskab til sygdommen, kontakter klasselæreren
– Klasselæreren kontakter familien for information om sygdommen
– Klasselæreren kontakter klasseteamet og ledelsen
– Klasselæreren orienterer klassens elever efter samråd med familien
– Klasselæreren orienterer lærerkollegiet
– Klasselæreren laver aftale med hjemmet om en løbende orientering om sygdomsforløbet
Videre forløb hvis en elev er alvorlig syg
– Klasselæreren informerer klassekammeraterne om sygdommen og dens konsekvenser
– Klassen sender brev med tegninger/personlige hilsner, eventuelt gentagne gange
– Klassen informeres løbende om sygdommens udvikling
Videre forløb, hvis en forælder eller søskende er alvorlig syg
Klasseteamet og klassekammeraterne skal udvise ekstra opmærksomhed over for eleven.
– Ledelsen kontaktes
– Ledelsen informerer lærerne
– Ledelsen sender brev til forældre med orientering
– Klasselæreren/klasseteamet orienterer eleverne samt deler brevet ud
– Ledelsen og involverede lærere holder løbende kontakt
– Skolebestyrelsen orienteres
Telefonliste
Falck/politi – akut: 112
Københavns Politi: 33 14 14 48 / 114
ROF, Tårnby, sekretæren: 32 47 18 08
Chefpsykolog Peter Hauch: 32 47 18 05
Psykolog Sinne Petersen: 24 44 81 04
Faglitteratur, vejledningsmaterialer og pjecer:
”Når far eller mor får kræft” – inspirationsmateriale til lærere og pædagoger i grundskolen fra Kræftens bekæmpelse
”Omsorg. Tilbage til skolen” – Et idekatalog til lærere, som har en kræftsyg elev i klassen. Kræftens bekæmpelse
”Sorgens ansigt – den nødvendige samtale med børn i sorg” – Kræftens bekæmpelse
DVD: ”Sorgens ansigt – den nødvendige samtale med børn i sorg” – Kræftens bekæmpelse
”Hvad fejler du far?” – Kræftens bekæmpelse
”Sorgbogen – til dig som har mistet” – Psykolog Maria Farm
”Døden – de små fagbøger” – Inger Byrjalsen gennem Gyldendal Uddannelse
”Er din far eller mor syg” – Børn, unge og sorg
”16 gode råd fra unge der har mistet” – Børn, unge og sorg
”Jeg er alvorligt syg – hvordan støtter jeg bedst mine børn” – Børn, unge og sorg.
Skønlitteratur:
”Børnenes bedemand” – Oscar K
”Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på” – Kim Fupz Aakeson
”And, død og tulipanen” – Wolf Erlbruch
”Anton og sorgens pil” – Katrine Marie Guldager og Kirsten Raagaard