Antimobbestrategi

HVAD ER MOBNING?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra èn eller flere personer.

ÅRSAGER TIL MOBNING

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Amager Privatskole skal være kendetegnet ved at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Skolen skal udgøre et trygt og kreativt miljø for børnene med fokus på faglighed, selvstændighed, omsorg og venskaber.”
Vi ønsker et miljø, hvor alle handler konstruktivt og velovervejet, når de bliver vidne til mobning. Denne strategi mod mobning skal hjælpe alle skolens elever, forældre og pædagogiske personale med at træffe de rigtige valg.

FOREBYGGELSE AF MOBNING

Gennem undervisning

– Vi arbejder med forskellige redskaber. AP er ambassadørskole for Red Barnet og holder derigennem en årlig trivselsdag. Derudover er der andre konfliktforebyggende materialer i resten af skoleforløbet, herunder forløb rettet mod digital dannelse, f.eks: sex & samfund.
– Alle klasserne har udarbejdet værdier og normer for god klassekultur, der gennemgås og evalueres løbende, samt på trivselsdagen med henblik på fornyelse. I den forbindelse gennemgås definitionen på mobning.
– Vi har venskabsklasser.
– Der er sat tid af til at klasselærerne afholder elevsamtaler. (intern evaluering)
– Læreren taler med klassen om, hvordan man modtager en ny elev i klassen.
– Klasselærerne skaber og vedligeholder en stærk fællesskabsorienteret klasse- og klassekammeratskultur.
– (lejlighedsvist arbejder klasserne med tilbagevendende værdibegreber: f.eks. respekt, ordentlig tone, god kammerat etc. )

I frikvarterer

– Vi har venskabsklasser.
– Vi har prioriteret skolens udearealer højt, således at der er gode muligheder for konstruktiv leg. Der er lavet skemaer over
boldbanerne for at undgå konflikter.

Samarbejde ml. skole og SFO

– SFOèn og skolen har et tæt samarbejde og afholder fælles møder. På skolen er der ansat skolepædagoger fra SFOèn

På digitale medier

– Der skal være gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning. – Digitale medier kan være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

Samarbejde med forældre

– Vi afholder møder for kommende børnehaveklassers forældre.
– Vi opfordrer forældrene til at være bevidste om, hvordan de taler til deres børn og om andre børn.
– Vi opfordrer forældrene til at iværksætte forældre initiativer, for at styrke fællesskabet i klassen. – Vi inddrager forældrene ved både forebyggelse og intervention.
– Vi informerer forældre om digitale medier.

Særlige arrangementer

– Vi arrangerer fælles oplevelser for klassen.
– Vi afholder indskolings- mellemtrins- og udskolingsfest hvert år
– Vi har fordybelsesuger, som kan foregå på tværs af årgange.
– Skolen arrangerer hvert år trivselsdag for alle elever i fb.m. Skolernes Trivselsdag

PR-møder og fagligt pædagogisk samarbejde

– Den enkelte lærer informerer sine kollegaer i teamet om problemer blandt børnene på de faste PR-møder.
– Alle ansatte på AP er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller i forhold til samtaleform, sprogbrug.

HÅNDTERING AF MOBNING

Tilskuer til mobning

– Den der får kendskab til mobning/dårlig trivsel kontakter klasselæreren/klasselærerne. Klassen/børnegruppen

– Klasselærerne udarbejder en handlingsplan for klassen eller gruppen, på baggrund af indsamlet empiri.
– Ressourceteamet kan inddrages.
– Ledelsen kan inddrages.

De involverede børn

– Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksom på børns forskellige måder at ytre sig på.
– Skolen udarbejder en konkret handleplan.
– Ved voldsomme enkeltstående konflikter gribes der øjeblikkeligt ind fra skolens side.

Klasselærer og klasseteam

– I mobbesituationer udarbejder klassens lærere og skolens ressourcepersoner en handleplan, der passer til situationen.

– Øvrige lærere i klassen inddrages, teamet holdes orienteret, skolens ledelse inddrages og orienteres løbende.

– De berørte forældre orienteres og inddrages.

Forældre

– Forældre har et medansvar for at sikre trivslen i klassen, ved at støtte skolens arbejde.
– Det er vigtigt at sørge for at deltage i og bakke op om de klassearrangementer der afholdes.
– Børn afspejler ofte deres forældre, så sørg for at tale pænt om andre elever samt voksne omkring barnet.
– Hvis dit barn oplever konflikter, er det vigtigt, at du både anerkender barnets oplevelser og samtidig hjælper dit barn til at se situationen fra flere vinkler. Dette kan f.eks. være ved, at
du spørger barnet om, hvordan andre elever måske har oplevet konflikten.
– Snak med dit barn om, hvad han/hun kan gøre, hvis der foregår mobning eller hvis nogen bliver dårligt behandlet. Du kan f.eks. lære dit barn at sige fra når han/hun oplever noget
negativt, og du kan lære barnet at hente en voksen i situationer hvor der er brug for det.

FORANKRING

– Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.
– Pædagogisk Råd kommenterer og reviderer antimobbestrategien.
– Ressourceteamet holder antimobbestrategien i live, og understøtter kollegaerne i arbejdet med denne.
– Antimobbestrategien introduceres for nye forældre ved mødet for 0. klasserne
– Antimobbestrategien skal kunne ses i trivselsarbejdet i klasserne og i det tværgående samarbejde mellem klasser og alderstrin.