Seneste generalforsamling

29.08.24

Amager Privatskole

Ordinært forældrekredsmøde onsdag d. 28. august 2024

  1. Valg af dirigent
    Lotte Kaluzny blev valgt

Valg af forældrekredsens bestyrelsesmedlemmer
Der var 4 pladser i bestyrelsen. 2 genopstillede, og 2 stoppede. Følgende forældre blev valgt til bestyrelsen:
Kenneth Hartman (genvalgt)
Dennis Jensen (genvalgt)
Brian Metnik
Anja Post
Suppleanter: Anne Mette Christensen og Louise Junker

  1. Valg af tilsynsførende
    Pia Grell Sørensen er valgt for en periode på 2 år. Der skal vælges igen næste år.

 

Ordinært skolekredsmøde onsdag d. 28. august 2024

  1. Valg af dirigent
    Lotte Kaluzny blev valgt
  2. Udpegning af skolekredsens bestyrelsesmedlem
    Der var ingen skolekredsmedlemmer til stede

Generalforsamling onsdag d. 28. august 2024

  1. Valg af dirigent
    Lotte Kaluzny blev valgt
  2. Der blev byttet rundt på punkterne på dagsordenen af hensyn til en forælder, der havde stillet et punkt
  3. Indkomne forslag
    Forslag om udarbejdelse af en skærmpolitik, der forholder sig til følgende:
    Brug af film/TV i morgen-SFO, SFO, i pauser og i vikartimer.
    Brug af skærm, mens der spises madpakker.
    Brug af mobiler og computere.
    Forslaget blev vedtaget og tages med i bestyrelsen. Teresa (forslagsstiller) stiller sin kompetnce til rådighed. Inddragelse af elevernes perspektiv blev foreslået.

    Lukkedage i SFO
    Der var blevet ønsket en forklaring på bestyrelsens udmelding om 4 ugers lukketid i SFO i sommeren 2025.
    De 4 ugers lukning på SFO skyldes økonomi. En stor del af forældrene melder deres børn til, men bruger ikke tilbuddet. Dette betyder, at SFO-en spilder en masse penge på at have personale på arbejde, som ikke var nødvendig. Disse penge kunne bruges til SFO-en i hverdagen i stedet for.
    Der blev efterlyst mere kommunikation om beslutningen, der blev stillet forslag om, at de 30.000, som det koster at holde SFO-en åben pr. uge i sommerferien, kunne fordeles over alle tilmeldte i forældrebetalingen. Det blev også foreslået, at forældrene kunne få bøder, hvis børnene ikke dukker op – trods tilmelding.
    Da der dette år har været flere børn tilmeldt end sædvanligvis, tager bestyrelsen beslutningen op igen til genovervejelse.
    Der blev efterspurgt et telefonnummer i det tilfælde, at SFO-en ikke skulle være låst op kl. 7.00 om morgenen.

  4. Formandens beretning – herunder det reviderede og godkendte regnskab fra 2023 og det vedtagne budget for 2024.
  5. Orientering om forældrekredsens valg til bestyrelsen:
    Kenneth Hartman (genvalgt)
    Dennis Jensen (genvalgt)
    Brian Metnik
    Anja Post

Suppleanter: Anne Mette Christensen og Louise Junker

  1. Orientering af forældrekredsens valg af tilsynsførende
    Pia Grell Sørensen fortsætter i skoleåret 2024-25
  2. Der blev spurgt ind til sundhedspolitikken, skolens hjemmeside og ferieplanen. Der blev nævnt kommunikation omkring opsagte medarbejdere.

 

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig som følgende:

Kenneth Hartman – forperson
Mina Nambiar – næst forperson
Dennis Kjær Jensen
Stella Gissel
Stine Groth Irsdal
Brian Metnik

Anja Post

 

Medarb rep. Marianne Borup